• F23_01.jpg
  • F23_02.jpg
  • F23_03.jpg
  • F23_04.jpg
  • F23_05.jpg
  • F23_06.jpg
  • F23_07.jpg
  • F23_08.jpg
  • F23_09.jpg

Hvad er Folkeuniversitetet?


Folkeuniversitet er for alle. Der er ingen adgangskrav og ingen eksaminer. Vi formidler videnskabens metoder og resultater til alle, der har lyst til at lære noget nyt og udvide deres horisont.

Folkeuniversitetet arrangerer forelæsninger, kurser og ekskursioner med engagerede undervisere med universitetsbaggrund eller lignende. Underviserne henter vi bl.a. fra universiteterne, højere læreanstalter, kulturinstitutioner og medier.

Folkeuniversitetet i Danmark er en landsdækkende folkeoplysningsvirksomhed, hvis formål er at udbrede kendskabet til forskningens teorier, metoder og resultater. Alle kan følge undervisningen – der er ingen adgangsbegrænsning.

Folkeuniversitetet er folkeoplysning med indhold. Her kan du hente ny viden og inspiration til din uddannelse, dit job eller dit liv generelt. Samtidig kan du møde mennesker med samme interesse som dig selv.
Folkeuniversitetets historie

Folkeuniversitetet blev grundlagt i 1898 i København og bredte sig herfra til resten af Danmark. I dag har Folkeuniversitetet aktiviteter over hele landet. Der er afdelinger i universitetsbyerne København, Aarhus, Odense og Aalborg samt godt 100 folkeuniversitetskomitéer, der arrangerer undervisning i hver deres lokalområde Læs mere på www.folkeuniversitetet.dk

Folkeuniversitetet Horsens-Hedensted er tilknyttet VIA University College i Horsens og samarbejder direkte med Århus Universitet – men vore forelæsere kommer fra hele landet. Folkeuniversitetet i Horsens-Hedensted er genetableret i 2012, bl.a. med afsæt i det tidligereFolkeuniversitetssamarbejde i Horsens og Juelsminde kommune.

Komité
Styregruppe:

Konstantin Lassihiotakis / Formand
Svend Trøst Sørensen
Ole Have Jørgensen / Direktør
Hanne Runge Graversen / Chefkonsulent i HR og analyse, Hedensted Kommune
Thomas R. Andersen / Bibliotekschef
Uffe Christiansen

AcyMailing Module