Hvad døde Maren af? Om dødsattester, jordemoderprotokoller og en masse andre kilder.
Du er slægtsforsker, og du har fundet en masse aner. Du ved bl.a., hvornår de blev født, og du ved, hvornår de døde.
Men hvad døde de egentlig af, hvordan forløb dine aners fødsel, kom hoved eller benene ud først, blev der tilkaldt læge osv.? Takket være et velbevaret kildemateriale i vores gamle landsarkiver er det faktisk muligt, at finde en masse oplysninger om anernes sundhed og sygdomme.
Du er med, når en kone fra landet er mere end 16 timer om at føde. Du er med, når lægen underskriver en dødsattest, og du følger med, når embedslægen i Køge skal vaccinere indbyggerne i en nærliggende landsby.
En spændende gennemgang, der hjælper dig til at anvende et stort og særdeles spændende kildemateriale i arbejdet på at finde information om dine aner.

I samarbejde med Horsensegnens Slægtsforskere.

Dødsattest Karan Jensen

Lægen og ernæringsforskeren, Mikkel Hindhede (1862-1945), var den første markante skikkelse, inden for den tidlige kostdebat. Han er særlig interessant, fordi hans synspunkter i så høj grad flugter med vor tids ernæringsforskning, som anbefaler de fleste af de kostprincipper, som Mikkel Hindhede stod for.
Derfor er han interessant for os, selvom hans navn knapt nok er kendt længere.
Mikkel Hindhede var i årene 1892-1910 overlæge på Skanderborg Sygehus. Derefter blev han leder af Statens Kontor for Ernæringsundersøgelser i København.
Han beskriver danskernes sundhed og lykke, som målet med sit virke. Det var ikke kun kroppens, men også sindets sundhed og lykke, der optog ham. Krop og sind så han som uløseligt, indbyrdes forbundet.
Mikkel Hindhede var involveret i flere store spørgsmål, som fx. haveby-bevægelsen, religionsfriheden, tuberkulosebekæmpelsen, cyklismen og afholdssagen.
Rationeringsplanen under 1. Verdenskrig, der forhindrede hungersnød i Danmark, blev i høj grad formet af Mikkel Hindhede på et tidspunkt, hvor hans stjerne stod højest. Foredraget vil belyse de mange aspekter af Mikkel Hindhedes banebrydende virke.

Foredraget arrangeres i samarbejde med Glud Museum og afholdes i Salen på Glud Museum, Museumsvej 44, Glud.

Mørke, ulykke, forfald og død – Horsens’ historien har ikke altid været lige sjov.
Mens Byen buldrede frem i 1800-tallet, kom nogle i klemme. De boede under kummerlige forhold i dårlige huse.
De fik det arbejde, ingen andre ville have, eksempelvis som natmænd eller prostituerede. Eller de mistede helt retten til at bestemme over deres egne liv.
Og så var der dem, for hvem det gik helt galt – her sluttede det hele med døden.

Statens Museum for Kunst

”Jeg har besluttet, at min historie er en del af en historie, som må fortælles så længe, at der en mulighed for det!”.
Bogen, hvor Anette Druckers historie er med i, "De gemte børn" er skrevet af Kirsten Nilsson.
Da nazisterne indledte forfølgelsen af jøderne i Danmark, flygtede hovedparten af de danske jøder til Sverige. Man har fundet ud af, at mange af børnene ikke kom med, men blev skjult i Danmark.
I bogen fortæller 11 af disse børn for første gang deres historie, næsten 70 år senere. Anette Drucker fortæller i sit foredrag, hvordan hun selv blev en del af bogen.
Anette Drucker fortæller sin jødiske historie: om huset Drucker gennem 100 år og sin farfars dagbog om flugten og eksilet i Sverige.
Derefter fortæller Anette Drucker sin egen historie. Hun blev i 1943 gemt hos sin morfar. Hun fortæller, hvordan adskillelsen fra sine forældre kom til at påvirke, især hendes barndom og ungdom, men også hendes voksenliv. Det er en meget personlig historie.
Til sidst fortæller Anette Drucker kort om enkelte af de andre børns historier.

I samarbejde med Horsensegnens Slægtsforskere

Fra bogens forside