• 04.jpg
  • Billede-01.jpg
  • Billede-02.jpg
  • Havn-2_foto.jpg
  • Kristian-Hansen_foto.jpg
  • KunstenpHorsensFolkebladslide.jpg
  • Peter-Olesen.jpg
  • Sarkofag.jpg
  • Spejling.jpg
  • Web-01.jpg

MENU - På mobil .. klik på de tre streger th. i den sorte bjælke

Folkeuniversitetet Horsens-Hedensted er tilknyttet VIA University College i Horsens og samarbejder direkte med Århus Universitet – men vore forelæsere kommer fra hele landet. Folkeuniversitetet i Horsens-Hedensted er genetableret i 2012, bl.a. med afsæt i det tidligereFolkeuniversitetssamarbejde i Horsens og Juelsminde kommune.

ARRANGEMENTER

Er der synergi i historiske værdier, naturbeskyttelse, alternativ energi og ældre teknologi?

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

Tag med på en tur til Tangeværket, og hør undervejs om de politiske udfordringer på energiområdet, og moderne teknologiske muligheder.

Direktør Rasmus Lambert fortæller om Tangeværkets (Gudenaacentralens) historiske værdier, samt hvordan datidens højteknologi, der forsynede store dele af Århus og opland, kan moderniseres i samspil med naturværdier under respekt for værkets historie.

Klik på se mere og se programmet under: Information om begivenhed.

Foredragsholder:
Direktør Rasmus Lambert
lørdag, 23. september 2017 - 08:30 til 17:00

”Et langt liv i demokratiets tjeneste”?

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

Ingen andre danske politikere har udfyldt så mange roller i det danske demokrati som tidligere borgmester Henning Jensen. Fagforeningsformand, byrådsmedlem, valgt til Folketinget, formand for Finansudvalget, borgmester i Horsens, medlem af Vejle amtsråd, medlem af Regionsrådet for Midtjylland og til slut medlem af Ældrerådet i Horsens. Henning Jensen fortæller om oplevelser undervejs og giver sin vurdering af, hvordan demokratiet og kontakten med vælgerne har ændret sig gennem de mere end 50 år, han har været aktiv.

Foredragsholder:
Tidligere Borgmester i Horsens Kommune, Henning Jensen.
mandag, 25. september 2017 - 19:00 til 21:00

Bjørn Nørgaard opdateret

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

Bjørn Nørgaard opdateret
Efterårets store udstilling fra september på Horsens Kunstmuseum er med skulptøren, billedhuggeren, gobelinophavsmanden m.m. Bjørn Nørgaard, der i år fylder 70. I den anledning stiller kunsthistoriker Bente Hammershøy skarpt på denne mangefacetterede kunstner og hans værker fra de sidste ca. 10 -15 år. Det bliver med nok et righoldigt billedforedrag.

Foredragsholder:
Kunsthistoriker Bente Hammershøy
torsdag, 28. september 2017 - 19:00 til 21:00

Hvad er arbejdets rolle i et moderne velfærdssamfund?

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

Hvad er arbejdets rolle i et moderne velfærdssamfund?
Ove K. Pedersen vil introducere til arbejdets danske historie, og fortælle, hvordan arbejdet fra Reformationen til Konkurrencestaten har været betragtet som et kald, og i dag regnes for en af de mest centrale værdier i vort samfund. Han vil beskrive retten til selvforsørgelse som den glemte frihed, og hvordan Konkurrencestaten har sat arbejdet og tilknytningen til arbejdsmarkedet i centrum for megen regulering og kontrol?.

Foredragsholder:
Ove Kaj Pedersen, professor i komparativ politisk økonomi, CBS.
torsdag, 05. oktober 2017 - 19:00 til 21:00

Peter Olesen anmelder Horsens

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

Peter Olesen anmelder Horsens. Peter Olesen giver en her og nu anmeldelse af Horsens. Han stiller skarpt på bygningskulturen og arkitekturen i Horsens, med det der er sket, og det der måske sker. Han tillader sig at sige alle de artigheder utilsløret, som man ellers ikke kan sige, hvis man bor i byen. Bagefter stikker han af, og så må byen selv om resten. Det giver ofte meget gode, konkrete forpæningsresultater.

I samarbejde med Bedre Bymiljø i Horsens.

Velvilligt støttet af Karin og Børge Nilsens Fond.

Foredragsholder:
Journalist og forfatter Peter Olesen
tirsdag, 10. oktober 2017 - 19:00 til 21:00

Spejlbilleder og molekyler

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

Spejlbilleder og molekyler.
Spejlbillede-molekyler består af samme atomer, men er et spejlbillede af hinanden. Det ene kan være vital for os mens den anden version kan være giftig. Derfor er det afgørende at forstå molekylernes struktur – bl.a. når der udvikles nye lægemidler.

Foredragsholder:
Karl Anker Jørgensen Professor, dr. scient. Department of Chemistry Aarhus University
torsdag, 12. oktober 2017 - 19:00 til 21:00

The London Painters

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

Den irsk-engelske maler Francis Bacon er omdrejningspunktet for det billedforedrag, Bente Hammershøy vil give som optakt til den store Francis Baconudstilling på Aros.

Foredragsholder:
Kunsthistoriker Bente Hammershøy
torsdag, 26. oktober 2017 - 19:00 til 21:00

Hvorfor mennesket erobrede kloden.

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

Bemærk! Dette foredrag livestreames, dvs. Foredraget afholdes i Aarhus, men sendes direkte til VIA University College.

Hvorfor mennesket erobrede kloden.
Hvorfor forsvandt neandertalere og denisovanere for mellem 20 og 60.000 år siden og hvorfor vandt vi – det moderne menneske – kampen? Er det den stærkeste der vinder den evolutionære udvikling eller afgør et samarbejde mellem individer udviklingsforløbet?

Foredragsholder:
Professor i bioinformatik, Mikkel Heide Schierup, Institut for Bioscience og Center for Bioinformatik, Aarhus Universitet og professor i evolution, Trine Bilde, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
tirsdag, 31. oktober 2017 - 19:00 til 21:00

Dansk udvandring og den russiske revolution

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

2017 er 100-året for den russiske revolution, der satte sit præg på det 20. århundrede. Ikke kun i Sovjetunionen, men i hele verden. Som en overset del af historien blev revolutionen også enden på dansk udvandring til Rusland, ligesom den satte en brat stopper for danske virksomheders store succes i Rusland. Med foredraget fortæller Ole Sohn både om revolutionen og dens indvirkning på Europa og om nogle af de danske udvandreres liv og skæbne.

Foredragsholder:
Ole Sohn, fhv. Erhvervs- og Vækstminister
torsdag, 02. november 2017 - 19:00 til 21:00

Bjørn Nørgaard - fra performancekunst til Dronningens sarkofag

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

Bjørn Nørgaard - fra performancekunst til Dronningens sarkofag.
Bjørn Nørgaard har i løbet af sin karriere udfordret, overrasket, engageret og imponeret os med kunstværker, der spænder over en bred vifte af værktyper. De fleste kender "Hesteofringen" fra 1970 og gobelinerne i Riddersalen på Christiansborg fra 2000. Men han har også skabt kirkeudsmykninger, talrige skulpturer, keramiske relieffer, malerier, rumudsmykninger og sågar Dronningens sarkofag for blot at nævne nogle få emner. Foredraget præsenterer udvalgte værker af Bjørn Nørgaard og giver et indblik i denne kunstners samlede værk.

Foredragsholder:
Kunsthistoriker Helene Lykke Evers
tirsdag, 07. november 2017 - 18:30 til 20:30

Byhavn eller havneby

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

 

Byhavn eller havneby.
Havneområderne i Horsens og mange andre større havnebyer gennemgår i disse år en forvandling fra industrihavne til havne med boliger. Spørgsmålet er hvordan denne forvandling skal ske. Skal man bevare og bygge om eller skal man rive ned og bygge nyt? Oplægsholder Kristian Hansen, der er arkitekt og leder af Center for Maritim Arkitektur, vil med udgangspunkt i hans hjemby Svendborg komme med bud på, hvordan den eksisterende industrikultur og søfartshistorien kan berige nye havneprojekter og på den måde være med til at skabe attraktive og bæredygtige byggeprojekter i fremtidens byer.

I samarbejde med Bedre Bymiljø i Horsens.

Velvilligt støttet af Karin og Børge Nilsens Fond.

Foredragsholder:
Arkitekt og leder af Center for Maritim Arkitektur, Kristian Hansen.
torsdag, 09. november 2017 - 19:00 til 21:00

På hovedet!

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

I dette billedforedrag vil Bente Hammershøy se på det menneskelige ansigts enkeltdele i form af øjne, ører, næser, munde og hårpragt, som de er blevet gengivet i kunsten i tidernes løb med mange spøjse og tankevækkende udtryksformer og betydninger. Altså en anden måde at anskue kunst på ved at fokusere på disse enkeltdele!

Foredragsholder:
Kunsthistoriker Bente Hammershøy
torsdag, 16. november 2017 - 19:00 til 21:00

Acceleratorer – i fysik og kræftterapi.

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

Acceleratorer – i fysik og kræftterapi.
Hør om forskning med acceleratorer ved verdens største accelerator, CERN, som i 2012 fandt Higgs-partiklen, om forskning ved acceleratorer i Aarhus og om hvordan en ny protonaccelerator fra næste år vil give os danskere endnu bedre behandling mod kræft.

Foredragsholder:
Centerleder Søren Pape Møller, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
tirsdag, 21. november 2017 - 19:00 til 21:00

Menneskeskæbner i Dansk Vestindien.

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

Historien om Dansk Vestindien er ikke kun historien om de danskere, der rejste ud fra Danmark. Det er i endnu højere grad fortællingen om de mange tusinde mennesker, der mod deres vilje blev bragt fra Afrika som slaver, for at arbejde i koloniens plantager. Gennem fortællingerne om de mennesker fra Afrika og Europa der befolkede kolonien, udfoldes hele historien om et slavesamfund, om savnet af hjemlandet og om forsøget på at overleve under barske forhold såvel fysisk som mentalt.

Foredragsholder:
Louise Sebro, Projektseniorforsker, ph.d.
onsdag, 22. november 2017 - 19:00 til 21:00

Landsbyudvikling

Foredrag Thorkil Rasmussen Gratis begivenhed

Landsbyudvikling                                                                                                                                                                                                             Udfordringer og muligheder for de mindre byer i landdistrikterne – hvad kan man gøre?

I samarbejde med Bedre Bymiljø i Horsens.

Foredragsholder:
Steffen Husted Damsgaard - Formand for Landdistrikternes Fællesråd
torsdag, 23. november 2017 - 19:00 til 21:00

Modtager du ikke mailbekræftelse på din bestilling?

Bemærk !

Hvis du efter du har gennemført en bookning IKKE modtager din bookningsbekræftelse / billet

er det højest sandsynligt at den er endt i din spambakke / uønsket post.

Tjek venligt dette.

AcyMailing Module